Tendensen har længe været undervejs blandt firstmovers, især inden for de kreative fag, men nu ses den tydeligt i mange brancher: kantineordningerne vælges i stigende grad fra, da det er både dyrt, fedende og stjæler kostbar tid, som kan bruges bedre på at knokle igennem - eller måske lave en pilatesøvelse eller to.
Vi har fået lov at kigge med over skulderen hos de to travle trendsættere Mette Clante og Sofie Kurland, som var nogle af de første til at vise buffeten vintervejen og i stedet har udviklet deres madpakker til perfektion.
Hele hemmeligheden ligger i råvarerne
Mette tager ingredienserne ud af køleskabet i god tid, så de kan temperere, mens hun løber sin morgentur på 10 km. De skønne, enkle råvarer trylles på ingen tid om til den lækreste, nærende madpakke: Mager, røget sortfodssvinefilet fra Slagter Munch i Skagen, bøttesmør fra Naturmælk, lokale oste og naturligvis det gode, grove rugbrød, som Mette selv bager med sin surdej "Mogens", som er gået i arv gennem generationer.
Så lækkert kan det gøres, når store og små skal forkæles i hverdagen med proteiner fra magert kvalitetskød og det søde, brune punktum i form af pålægschokolade med et kakaoindhold på 91 %. "Og jeg er jo så tosset, at jeg godt kan finde på at spise chokolademaden først og kødet bagefter", lyder det fra Mette, som gerne sætter konventionerne under en kritisk lup og udforsker grænsen mellem "rigtigt" og "forkert".
"Gode råvarer mætter bedre, men hvis jeg mod forventning stadig skulle være sulten, sørger jeg altid for at have en nødration med", fortæller Mette. I dag står den på en lækkerbisken i form af cremet specialost i farveglad selskab med håndskrællede gulerødder fra Mettes egen have. Sølvpapiret, som Mette får sendt fra Notre Dame, er lavet af genbrugsmaterialer og er 100 % nedbrydeligt.
Nordisk tradition og japansk æstetik
I sit travle, kreative job har Sofie Kurland ikke tid til at spilde sin dyrebare tid på sniksnak over frokosten. Derfor indtages madpakken dagligt foran skærmen, men derfor behøver man ikke gå på kompromis med kvaliteten, mener Sofie, som lægger stor vægt på indpakningens æstetik på grund af dens stimulerende virkning på appetitten. "Og så er der selvfølgelig også lidt blær i det, når den ligger der i køleskabet ved siden af kollegaernes kedelige madpakker", indrømmer Sofie.
"Jeg sørger altid for at tænke den femte smagssans, umami, ind i madpakken", siger Sofie, som også lægger vægt på en tydelig bekendelse til det nordiske køkken og dets traditioner, som her, hvor der leges med begrebet "amagermad" i en moderne og opdateret fortolkning med tunsalat mellem langtidshævet hvede- og rugbrød. Den søde peberdåse er en gave fra kollegaerne.
Der er knald på farverne i form af årstidens sprøde grønsager, skåret i mundrette bidder med en særlig japansk platinkniv, som er med til skånsomt at bevare de værdifulde vitaminer og mineraler. Og så er de lige til at sidde og hapse, mens man sidder og taler i telefon.
Sofies filosofi bygger på et grundprincip om lidt fisk, lidt kød, lidt grønt og så det gode, grove brød - sådan sikrer man sig en sund og varieret kost, som endda levner plads til en syndig dessert i form af årstidens frugt. "Jeg tror, de fleste vil give mig ret i, at det slår selv den bedste kantinemad", smiler Sofie og fortsætter: "så jeg er faktisk lykkelig for, at vi slet ikke har den slags tilbud på mit arbejde. Især for miljøets skyld".
