Elsebeth

Røde æblekinder omkranset af pagehår. Stor pædagogisk indsigt. Børn elsker hende. Mænd er tiltrukket og får modspil, men hun er svær at nå ind til. En kvinde med drive og egne projekter og dagsorden. Når Elsebeth er fordybet i en bog, et strikketøj eller et høringssvar til lokalplanen, lukker hun totalt af for omverden.

Elsebeth har altid en god lammerullepølse i køleskabet til natmaden, som deles med manden Niels sammen med et godt glas øl, når de mødes sent om aftenen efter hver deres lange og indholdsrige dag. Børnene er store nu, det er kun den lille på 19, som stadig bor hjemme men ude i annekset, hvor hun har sit eget tekøkken. Elsebeth blander sig ikke i sine børns liv men læner sig op af den sunde opvækst med frihed under ansvar, som hun og Niels i samdrægtighed har skænket dem. Kommer de til hende, er hun der for dem, men grundlæggende er de stærke og selvstændige individer med egne løsninger på deres udfordringer.

Der er noget med Elsebeths fødder. De er små og buttede og er tre toner mørkere end resten af kroppen. Altid med neglene lakeret i mørk blommefarvet, og altid i en håndsyet tullesko uden strømper, sommer som vinter. Kun ved stærke frostgrader trækker Elsebeth i sine laplandsstøvler, foret med rensdyrpels. Igen barfodet, kun med neglelak. Jordforbindelsen er utrolig vigtig for Elsebeth, og den barfodede gang på jorden er et bogstaveligt udtryk for dette. Hun kan ikke mærke sig selv, hvis fødderne er spærret inde i en strømpe. Et enkelt trick, men det virker. ”Prøv selv”, siger Elsebeth til mange tvivlere.

Klamamsen: GPS - lige til at få PMS over

“Fortsæt lige ud 100 meter. Drej til venstre ad 3. vej i rundkørslen”. Første gang, jeg hører stemmen i bilen, farer jeg sammen i sædet. Jeg er på jomfrutur med min nye GPS, som jeg har fået i julegave af min mand. Han har åbenbart misforstået det med, at bløde pakker skulle være upopulære – ja hos børn, men jeg ville da hellere have haft en silkekjole end en usexet GPS. Dog var jeg ikke så uheldig som min veninde, der fik en ekstern harddisk af sin kæreste i morgengave, ”til at lægge bryllupsbillederne på”, var forklaringen. Hallo, mænd, hvad tænker I på? Tror I ikke, vi kan regne ud, at I gerne SELV ville have en eller anden dims, og så bruger os som undskyldning for at købe den? Nå, men her sad jeg altså på førersædet med min nye ”passager” i forruden, på vej til et outlet i nærheden af Næstved. Hvad er der nu galt med Kraks kort, spørger jeg bare, efter at det tog mig 41 minutter at indstille destinationen og sætte GPS’en ordentlig fast. På den tid kunne jeg snildt have nået at pløje mig gennem de første ti rækker bøjler med lækkert tøj. Turen går ikke helt efter planen, for den metalliske stemmer beordrer mig konstant op ad afkørsler og ned ad små veje, op og ned, rundt og rundt, så jeg til sidst har mistet overblikket og tumler forvirret ud af bilen, da jeg endelig når min destination. Det hjælper at komme ind og fordybe sig i lagersalget, og mit humør er noget højere, da jeg efter 1½ times powershopping sætter mig ud i bilen igen. Jeg kigger på GPS’en, tager en dyb indånding, afmonterer den og pakker den ind i en Malene Birger-pose, som jeg skriver ”Til Jan” på. Så ka’ han lære det!

Hæl i uheld

Dorte: Av av av. Åh. (sukker)

Skubber sig væk fra bordet på kontorstolen og bukker sig ned. Suger luft ind mellem tænderne.

Dorte: Det er godt nok skidt.

Mette: kigger koncentreret ind i skærmen og ser meget optaget ud

Dorte kører stolen hen til Mette og strækker foden frem.

Se lige! Den er helt gal med min hæl.

Mette kigger hurtigt ned på foden og hurtigt væk igen.

Hvad er der galt med den?

Hælbetændelse. Jeg siger dig, det gør ondt. Faktisk burde jeg slet ikke gå på den. Av av, åhh. Ja, hvis bare lægen havde sagt noget, man kunne bruge til noget, så...

Mette taster, sletter og taster.

Dorte: Men det var jo ikke ligefrem sjovt, det han sagde.

Ruller baglæns på stolen tilbage på sin plads.

Åh, det er filme også da uheldigt.

Åhhh (stamper med foden i gulvet og fortrækker ansigtet i pinefuld grimasse)

Dorte: har du fået kaffe?

Mette taster og siger mmm.

Dorte: jeg kunne godt nok også trænge til en kop kaffe, for filan da. Rejser sig op men dumper ned igen på stolen.

Århh, av av.

Mette rejser sig og tager sin kop.

Dorte: Mette

Mette: ja?

Dorte tøver. Ikke noget alligevel.

Mette: Okay.

Franks Landkøkken

Maj-Britt

Maj-Britt.

Det skal være med bindestreg, ellers bliver det for langt.
Det var min mors betingelse for, at far fik sin vilje og opkaldte mig efter sin svenske yndlingskusine, som var flyttet helt til Piteå og aldrig siden havde sat sine ben syd for Stockholm.
Ellers er der ikke meget svensker over mig; jeg er faktisk helt og aldeles pølsedansk, og hvorfor skulle man ikke være stolt af det.
Det er ikke så meget, jeg har med hjemmefra af interesser. Min mor og far er meget almindelige og har det bedst i en blød lænestol, når de endelig har fri fra arbejde. Jeg er også selv lidt af en sofakartoffel, faktisk har jeg en aftale med min sofa hver aften om, at vi skal se fjernsyn sammen. Men jeg har alligevel brug for noget mere i mit liv, for at jeg kan være helt tilfreds. Jeg er meget kreativ og kommer rigtig meget i Panduro Hobby. Der kunne jeg godt få en ærespris for at være deres bedste kunde. Det er bare noget af det bedste at komme ind i deres butikker og se, om der er kommet noget nyt i flamingomodeller eller bare nogle nye farver piberensere. Deres perler er jeg også helt vild med, men de er alt for dyre, så jeg venter med at slå til, indtil Netto har perler på tilbud. Det er altså rimelig skørt, men jeg var engang rundt i syv forskellige Nettobutikker for at købe så mange som muligt. Jeg fik endda min mor til at tage rundt i to Nettoer for at få de koralfarvede rørperler, som var gået som varmt brød de andre steder. Der er ikke mange, som kender mig, der ikke har en MajB-halskæde eller et par MajB-øreringe, som jeg har lavet til dem. Ikke mænd, selvfølgelig, men jeg har faktisk en herreserie på tegnebrættet, det skal bare være mere noget med sølvperler og sort gummi og måske noget læder. Det er bare ikke noget, jeg går og plaprer op med, for jeg har før været ude for, at mine idéer er blevet stjålet af folk, jeg stolede på, og pludselig har alle bare gået rundt med det, jeg kalder falske MajB-smykker, og det er bare not fedt.

Henning & Torsten.

Henning Spænding og Torsten Skorsten

Jeg vil da helt klart helst hedde Henning. Det er lige så uforstilt, som Torsten er prætentiøst. Et forældrepar, som kalder deres søn for Henning har ikke andre ønsker, end at han skal blive en god dreng, mens en Torsten kravler ind i verden med helt andre ambitioner påhæftet. 

Henning spiller fodbold, Torsten går til fægtning. Henning har anderumpe, Torsten har sideskilning. Henning læser Fantomet, Torsten læser lektier. Henning er rap i replikken. Torsten er tavs. Henning dør af en hjerte-karsygdom som 59-årig. Torsten spiller tennis, til han er 91. 

Torsten er højt, højt, højt uddannet. Læge, ingeniør, i det mindste sagfører. Torsten svæver over vandene, hans radar opfanger slet ikke kampene på gulvet under sig. Hans næse er slet ikke gearet til at opfange lugten af sved, næseblod og feromoner. Hans lange lemmer færdes slet ikke de steder, hvor ånden er underlagt kroppen. Det hele foregår i hovedet på Torsten. Engang imellem kan man se hans årer i tindingerne dunke, hvis man kigger godt efter. Ellers er han stenrolig. Sutsko af, sutsko på. Regelmæssig onani, begrænset begær. Med Torsten som bordherre går tiden i stå.

Henning klarer sig altid, redder røven med en vaks bemærkning eller et kattespring. Fra hånden til munden, fra munden til røven og fra røven til munden igen. Henning bruger ikke tiden på at spekulere. Han handler per instinkt og slapper af i pauserne. Engang fik han en dame med hjem, som viste sig at have gebis. Ud røg gebisset, og ind røg Henning. Han duer ikke til lange forhold men har børn i tre landsdele. Når børnebørnene ringer, kalder han dem Skipper, også pigerne. Henning er ikke bange for at dø, men han forlanger, at der bliver spillet Elvis til begravelsen. 

UFFE

Godaften, godaften, godaften.

Hey du der - du er sgu da meget lækker - jeg vidste ikke at der kom lækre piger til mit show. Det plejer at være omvendt - kender i det? Jeg er KENDT for at være ham, der kommer til de lækre pigers show. Og med kommer, der mener jeg kommer og det er som oftest tidligt i showet. (KATJAW)

Nå, men så her forleden siger min bedre halvdel at vi skal handle. Vi skal have en loppemarkedstand med noget af vores gamle ragelse siger hun. I kender et loppemarked, men jeg ved fandme ikke hvad det har med lopper at gøre. Min hund kunne have et UDEmærket loppemarked med de tæver, den har været på ryggen af i vores lokale hunde-pisser-park - der var da noget at sælge ud af. Men at kalde det LOPPEmarked fordi man sætter noget skrammel på et bord - DET-FORSTÅR-JEG-IKKE.

Det viser sig at hvad madammen har tænkt sig at tjene en skilling på er undertegnedes samleobjekter.

"UUUUUFFFFEEEEEEE - du leger da ikke med playmobil længere" Nej! Du leger da heller ikke med dine legekammerater fra børnehaveklassen, men det er jo ikke ensbetydende med at de skal sælges i en sølle bod for ussel mamon - ER DET?

Så sælger hun sgu ud af lingeriet - som om der er nogen i hele verden, der kunne drømme om at købe en gammel BH. Se det var hvad jeg tænkte. Men så kommer der sgu en gammel husar hen og tager mål af pigebarnet. Jeg køber hele skidtet siger han så. WHAT? Ja, for han kender et hus fuld af søde piger siger han og jeg svarer at det hus gider jeg sgu godt at besøge, så jeg tilbyder bessefar at komme ud med varerne. Så bliver hun sgu sur - konen. Det viser sig at han har en stald med wallakker og brysteholderne bruger tossen til at samle havregryn i eller hvad fanden det er han giver hestebasserne at æde - og jeg troede at jeg skulle have sjoveren på komedie - tror i lige jeg følte mig snydt?

Tak for i aften

krydderurter på stribe

Persille er bare så lesbisk - bund solid betonlebbe - helt efter bogen. Persille er grov og nopret, og hvis man skal være helt ærlig ikke særlig charmerende. Stor dusk. Supplerer hvidløg. Persille spiser en portion yoghurt naturel til morgenmad fra en skål - munden krymper sig imens, og der sidder hvide rester i mundvigen. Morgenmaden indtages midt i en hedetur og i bar overkrop. Sådan kender vi Persille. Rosmarin har haft sin storhedstid, og det er blevet til en række kære minder. Rosmarin ældes med ynde og er ikke bleg for at gå på dansegulvet og udforske den nye musik. Rosmarin har deltaget i et hav af middagsselskaber og soireer og kender menuer fra 4 årtier - en del af dem lidt kedsommelige. Hun har nydt dejlige vine og kender en god bordherre på lang afstand. Basilikum prøver for ihærdigt - de andre har lyst til at råbe "slap af" ind i de grønne blade. Men man kan ikke slappe helt af i selskab med basilikum og det føles lidt synd. Der er jo ikke ondskab i urten. Det kan bare hurtigt blive for meget og for "gjort". "Lad dog tingene leve, du taler dem til døde - du forklarer og disikerer og til sidst er det hele fladt og glansløst" Åh Basilikum - hvis bare du kunne forstå. Og så er der purløg, den filur - skøre, grønne purløg. 

Skippers livretter

Skipperlabskovs, eller lobescoves, som det retteligen hedder, med
rødbeder, purløg og iskoldt smør. Fadøl hertil.

Potkäse, hjemmedyrket i lerkrukke af osterester fra de sidste fem år og en
pægl rom. Spises på knækbrød med en snaps til.

Sildesalat, rød, finthakket med rødbeder.

Stegt ål med stuvede kartofler. Benene skal nå hele vejen rundt om
tallerkenen. Øl og snaps til.

Gammeldags æblekage, endnu bedre dagen eller dagene derpå.

Varm solbærsaft med en sjat rom i, får bugt med enhver forkølelse.

Stærk sennep på en ostemad.

Kippers lige fra dåsen med en øl til.

Kålrouletter med hvid sovs og rødbeder.

Karryketchup til medisterpølsen.

Maltbolsjer.

Sommerhaven (forbered den allerede nu ...)

I juni måned viser haven sig fra sin allermest frodige og grønne side. Vi har samlet en buket råd og ideer til, hvordan din sommerhave præsenteres mest indbydende. Lad havens grønne farve danne baggrund for dine egne personlige udtryk og pluk af ideerne for at skabe den helt rigtige sommerstemning.

Naturens eget espalier:

Benyt en udgået bambus til at danne støtte for havens klatreplanter. Her har vi valgt skvalderkål og vildt voksende meldug for et klassisk udtryk, men vil du skabe faver og legerum i børnenes have vil ærteblomster og snerle være velegnede til formålet. Lad evt. børnene selv være med til at så planterne og se dem glædes over espalierets udvikling gennem sommeren.

Haveskulptur:

Skab en spændende og rummelig installation med havens materialer. Husk at variere sammensætningen for at skabe spænding i mixet af strukturer og farver. Her er benyttet gran, tornegrene og afblomstrede græsser for at lede fantasien hen på trolde og elverfolk. Det kan let blive havens yndlingsplet for højtlæsning og fantasirejser med børnene.

Grib ideen:

Lad sommerens samling af sten og muslingeskaller byde velkommen - Følg de smukke hvide strandskaller og lad dig inspirere af sand og bølgebrus når du inviterer dine sommergæster indenfor.

En farveklat i alt det grønne:

Her har de snorlige bed i den traditionelt anlagte have fået et sving med penslen i form af en knæpude i sprudlende farver. Puden er i privateje, men en lignende kan erhverves hos Harald Nyborg.

Aftenhygge på terassen:

For at skabe den helt rigtige kombination af hygge og vildskab er her sat en frodig, grøn og spiselig plante midt i terrassens tableau af rødlerspotter. Udendørslyset er fra Green Gate. I mælkekartonerne følger børnene årets gang med egne planteprojekter.

Tørre ben - novelle

benene var så tørre at huden var helt grå - åhhh, giv mig CREME på blev der sagt, men Mulle ville ikke . Du kan da selv creme benene ind sagde hun - hvorfor skal jeg sidde med fedtede hænder bare fordi dine ben er tørre. ARHHHHHHHHGGGGGG, kom nu - de tørster - de vil så gerne have noget væde - det er faktisk ikke væde - for gav jeg dem væde, blev de bare tørrere belærte Mulle. Det er fedt, der er i creme - se nu mig, når jeg ducher, så giver jeg dem med det samme et tykt lag fedt-creme og se lige mine underben - Mulle trak højt op i sine tights og viste stolt sine kridhvide og bløde underben frem. Jeg har også barberet dem, så cremen rigtig kan trække helt ind - og nu vi er igang kan du se, hvorledes jeg har behandlet mine fodsåler med pimpsten - prøv lige at mærk sagde mulle og lod sine fedtbløde babyfødder løbe hen over de grå-tørre ben - AAAVVV, det gør nas - tag dine fødder af. Små flager af døde hudceller fløj Mulle om ørerne, men hun så stadig mere tilfreds ud - i min bikini linie har jeg en hel masse alovera - måske lidt for meget - det er lige før det klumper, men se alligevel - nu kunne man se mærker fra tights-elastikker på både over - og underben. Mulle drejede sig rundt og stak ben frem og tilbage - snart havde hun også krænget tunikaen af og viste også armhuler. Du kan mærke at dine skægstubbe kradser. Dine læber trænger til vaseline, for de sprækker og bløder i frosten - se min indbydende mund sagde Mulle og klemte sine smalle læber sammen i en truttemund - uhmmm - det er ren cacaosmør - jeg er som en babynumse. Mulles briller fedtede en anelse, men når hun tog dem af for at pudse dem fik hun pludselig så små øjne. Det gælder simpelthen om at pleje sig selv sagde hun ...

Plejer af død, er det ikke sådan man siger, det passer i hvert fald meget godt på mig. Ved godt, at man skal exfoliere, creme sig ind, barbere, plukke, skrabe, massere, klemme, trykke og trække, men jeg orker det bare ikke rigtig. Højst noget med hvis jeg har været i svømmehallen og får husket cremen, men når jeg så står dér bliver jeg utålmodig bare efter lårene og underbenene, for cremen trænger ikke rigtig ind, og hvordan når man om på ryggen, og er der en pointe i at smøre ballerne ind, nej det er bare ikke lige mig. Håndcreme i tasken, lige ved hånden - glem det. Får det aldrig brugt før hænderne ligner egestammer set med lup, og så kan det være lige meget. Ligesom den salve mod forkølelsessår, som jeg først får købt, når underlæben ligner en regnorm, der har ædt et solbær. Sådan en som Mulle har altid produkterne i orden. Det er på en eller anden måde så naturligt for hende. Mentholatum og Otrivin i skuffen til forkølelser, Eight Hour, uundværlig til sprækker og småsår, som der står i flykataloget, bind, tamponer OG trusseindlæg, cremer til før og efter myggestik, liniment mod brændenælder, plaster i alle størrelser, neglefil og neglebuffer, som jeg aldrig havde hørt om før Mulle sagde det, neglebåndsfjerner og neglelak med og uden acetone, opstrammende bustecreme, øjencreme og natcreme, plejende maske og skrubbemaske OG rensemaske, ja undskyld men er det ikke det samme næsten, og både rensecreme, skintonic OG øjenmakeupfjerner. Jeg tror meget det er et spørgsmål om, hvad man lægger i det. Ved ikke om hudpleje gør til eller fra, men Mulle er det nok ikke lige, man skal spørge, for så står man der med sine fedtede porer og er selv ude om rynkerne. Jeg tror mest, det handler om gener. Det gør jeg.

"den plet kommer aldrig af" - novelle

Det var sommer og vejret var som det skulle være - solen bagte dagen lang, haven var frodig og børnenes latter lød fra alle kroge. Pigerne løb afsted på græsplænen, de havde sandaler på fødderne. De løb mod vandingsanlægget og drejede af netop i tiden, så de undgik at blive vandet.

Når de blev kaldt til måltid var appetiten stor hvad enten der var rugbrødsmaddder eller varme retter på menuen. En enkelt ret var dog ikke populær og det var hyldesuppen. Den blev serveret med tvebakker og smagen var både sur og stærk. Pigerne udviklede en måde at slubre suppen i sig uden at skulle smage. De lagde hovederne tilbage og holdt sig for næsen, mens de prøvede at lade suppen glide gennem halsen. Denne manøvre skulle dog udføres uden at nogen voksen fik øje derpå. Dugen var hvid eller ternet og porcelænet var uden det mindste skår. Det værste, der kunne ske, var at de fik øje på hinanden når de sad med fletningerne langt ned ad ryggen og næsen pegende mod loftet.
Mellemgulvet løftede sig opad i krampelignende rystelser, som ikke lod sig holde nede men boblede op gennem brystet og pressede hyldesuppen ud ad næsen, som en sprinkler. Dugen sugede tørstigt de mørkerøde dråber i sig og kvitterede med små, bombelignende pletter. Far fór op af stolen og råbte "de pletter kommer aldrig af!", for han vidste, hvor glad farmor var for dugen, og hans øjne var hårde og fyldt med afsky og afmagt over sine pigers åbenlyst dårlige manerer. Farmor var allerede forsvundet ud i køkkenet efter kartoffelmel, og farfar sagde, at nu måtte de håbe, at pletterne ville gå af, for ellers var det ikke godt at vide.

"det lakker mod enden"

De seneste år har budt på en ren eksplosion af farver og på catwalken var det da også mere reglen end undtagelsen at modellerne var malet i alle regnbuens farver. Vi taler selvfølgelig om neglelak, som benyttes mere som  accessoire end som egentlig make-up. Her er modeblogger Sofie Kurlands  bud på 10 must-have lakker dette efterår:

1. Toe Licquorice (monsiuer René)

2. Crazy menses (Claude couture)

3. Nougat star (Claude couture)

4. Golden shower (Clantée)

5. Smoke on the water-closet (monsieur René)

6. Dandruff-fantasy (Inge & Britt)

7. Sweet and swollen (Clanteé)

8. Bommelom Baby (Claude couture)

9. Blackhead on the spot (monsiuer René)

10. Saliva-yellow smile (BERTH)

Sommermad

Dovne, dase, drikke kølig hvidvin på terrassen. Om sommeren er det hele lidt lettere, også madlavningen. Kig med og få inspiration til de lyse sommeraftner.

Rustikt og enkelt: Pasta, pesto, pølser. Margretheskålen er en limited edition-udgave fra Skjalm P.







Relish: Pift retten op med krydrede dips og saucer. Kanden er fra Fil á Fer.



Bæredygtig restemad: Udnyt aftensolens sidste stråler til nænsom tørring af tiloversblevne rester. Resultatet er ikke ulig den norske delikatesse "pinnekjøt" - lækkert som snack eller i ungernes madpakke.











Livet i landsbyen

Hvad gør man, når man savner grønne omgivelser, frisk luft og natur og samtidig gerne vil bevare mulighederne for at benytte storbyens mange kulturelle tilbud? Det spørgsmål stillede René Bidstrup - grafisk designer og Sofie Kurland - skrivecoach og klummeskribent hinanden. Efter en del research valgte det kreative par en moderne bolig fra tresserne i en gammel landsby tæt ved byen - her i Vridsløse kunne parret sammen med deres to børn forene glæden ved naturen med deres fælles interesse for museumsbesøg og shopping i København.

"noget af det bedste ved at flytte til et lille lokalsamfund er den nære kontakt med naboerne. fortæller Sofie - om sommeren løber børnene ind og ud hos hinanden og de voksne mødes ved spisetid til grill og kølig hvidvin på terasserne. Det betyder så samtidig at hjemmet ikke kan blive for pussenusset, men det skal kunne holde til lidt af hvert, hvorfor parret har valgt møbler og materialer, der kan tåle at blive brugt.

Til kombineret bad og wellnessrum har parret valgt fliser i lavasten - et materiale, der faktisk kun bliver smukkere af at blive brugt og som ikke kræver den helt store vedligeholdelse.

I den møblerbare entre står en moderne klassiker side om side med knager i børnehøjde. Sofie fortæller: ved at inddrage vores to drenge i indretning og dekorering oplever vi at de får et andet ansvar for vores fælles hjem. "Leos yndlingsbutik er faktisk HAY, hvor han kan tilbringe timer" griner Sofie. 

De rene hvide linier er med til at undrestrege den lyse og indbydende stil. Trægulvet danner en fin kontrast til de keramiske, håndlavede fliser.

GRIB IDEEN.

Saml dine yndlingsflasker og redskaber i klædelige stilleben i køkkenet. Her har Sofie valgt en bakke i fattigmandssølv til yndlingssaucerne og lækre olier tæt ved komfuret og køkkenredskaberne er både pyntelige og lette at få fat i i det store franske sylteglas.

Husets køkken er som resten af huset holdt i en praktisk og uformel stil med fokus på de gode materialer. Rene har sørget for  ovenskabene uden låger og Sofie kan lide at have styr på indgredienserne i matchende glas fundet på loppemarkeder. Kusmiteen er en gave fra Rene og er Sofie yndlings.

Med møje og besvær fik Rene fragtet den originale avisholder og det franske cafeur med hjem fra loppemarked i Paris. Det måtte bare med hjem fortæller Rene.

LOUNGESTEMNING:

tresserstilen fornægter sig ikke i stuen, hvor en herlig flyder danner centrum for familielivet. " det er her vi mødes efter endt arbejdsdag og taler sammen og måske synger vi en sang akkompagneret af husmusikanten René. 

Fra stuen er der en vidunderlig udsigt over grønne områder. Her hersker nærmest en sydlandsk stemning som understreges af guitarspil i de lange sommeraftener.

SØD DETALJE

På gæstetoilettet har parret valgt en sæbeholder i samme Gustavianske stil som spejlet. Begge dele er bragt med fra rejser i Sverige og danner en raffineret kontrast til de rå vægge.

Gi' den op for DJ Leise

Nina

- løs knold i nakken
- Georg Jensen-øreringe i sølv
- kernelædertaske
- labellolæbepomade
- tidsskrift uden illustrationer
- rød brother skrivemaskine
- kurv med garn og strikkepinde
- ostemad med rød peberfrugt
- dejlig elskov med min kæreste
- bustur til Prag
- efterårsskov
- fyldepen
- udenlandske film
- litografi

Kender du Ernst?

Ernst:
- har fuldskæg, det er så nemt
- maler og tegner naturen
- skyder gerne en skovdue eller moseand og tilbereder den i flødesovs
- samler 50-ører i et tomt syltetøjsglas
- hvæsser sin lommekniv på trappestenen
- koger kaffe i en gryde
- kan godt lide at svinge damerne til lystig jazz
- stanger tænder med en nål
- fortæller lange og gode historier til børn
- slår fine herresving på isen

Talen til Anita

Jeg vil lige tillade mig at sige et par ord til min hustru - lad mig se
- jeg har skrevet lidt ned -

1 liter letmælk, en bakke æg, 250 gr. kalv og flæsk ....hov, det var
vist den forkerte seddel - om igen.
...

Det´en ommer ....

Kære Anita,

så er dagen kommet. Dagen, vi har ventet på, talt om, glædet os til og
set frem til. Alle vennerne sidder her omkring dig. Peter, Bente, Tommy,
Ib ... Børnene er her selvom de nok hellere sad et andet sted end med os
gamle røvhuller. Men de sidder her sammen med os andre for at hylde dig
- Anita. For det er dig det handler om i aften. 

Du har gennem alle årene stået som den, der holdt sammen på familien. Du
har været min bedste ven - og er det stadig, børnenes kærlige mor. Du
har kunnet sige til og fra på de rigtige tidspunkter - ikke mindst når
det kommer til mig - der er du sgu ret god til at sige både til og fra.
Men også i andre tilfælde Anita og det respekterer jeg dig super meget
for.

Du er ikke bange for at sige din mening. Det har givet nogle sammenstød,
og det skal ikke være nogen hemmelighed at bølgerne til tider går højt
herhjemme - specielt når mor prøver at blande sig - eller hjælpe som hun
kalder det og det kan være alt fra børneopdragelse, indretning og til om
hundende må være i sofaen der bliver diskuteret. Lad det bare være sagt
- Anita ved godt hvor skabet skal stå OG DER BLIVER DET STÅENDE, indtil
hun siger noget andet.

Anita taler en del. Det ved i nok alle sammen. Og det ved de også hos
TDC - og postbudet ved det, for det er ham, der har fået hekseskud af at
bære telefonregningen hen til brevsprækken. Og inde på servicecentralen
kender de Anita ved fornavn - de ryster i bukserne når hun ringer - jeg
tror de har sat en Anita-alarm på linien, så de kan se når hun ringer.
Og så sidder der altså en som får røde ører og det sker flere gange om
ugen at Anita har en lille sag at diskutere med TDC. Men - du får din
vilje og hvis der er noget du ikke er enig i, så bliver du ved med at
tale din sag indtil du får en løsning. Du er en jernkvinde og jeg bliver
sgu forelsket i dig igen, når jeg ser dig sidde der for bordenden så
smuk med dit lyse hår og dine øjne der er mere blå end havet og i din
fine kjole med flæse og tyl og jeg skal komme efter dig.

Jeg glæder mig til at fejre dig igen når vi om kort tid drager 14 dage
til San Torino og jeg er sikker på at vi får en kanon tur.

Skål min skat - skål for Anita - (49 korte og et langt - HAHAHA)

Grethes rejsedagbog - juletur

Tirsdag 15. december


Vandede alle blomster og blev hentet af Irma klokken halv seks. Kom ind i bussen ved Sjælør som de første og fik vores pladser. Havde desværre købt støttestrømperne et nummer for små, så det var så som så med den forbedrede blodcirkulation. Pragtfuld frokost på færgen. Rejemad og lagkage. Kaffe dertil. Første stop var Lübeck. Den med marcipanen.
Osede rundt på markedet med Irma men der var ikke noget at købe, som de ikke har i Lidl. Ikke engang nisser var der nogen af. Det er ikke tysk jul, tror jeg, det er mere noget med stjerner og trolddukker. Det er ikke pænt til min stue. Pragtfuld middag på hotellet. Svinefilet og blomkålsgratin.
Ostekage. Hvidvin dertil. Og en Grand Marnier til kaffen på tjenerens regning, fordi der var skind på Irmas gratin. Sengetid kl. 22 på dejligt eneværelse med en vidunderlig dyne, måske var det edderdun.


Onsdag 16. december

Vækkeuret ringede klokken syv. Tog en dejlig etagevask inden morgenmaden. Pragtfulde rundstykker med skinke og en dejlig varm kop chokolade til.
Så kørte bussen. Næste stop Plön. Skøn byrundtur med guide. Kirken lignede meget den i Vordingborg, bare endnu større. Så kom vi til en vinkælder og¨kunne smage de liflige dråber med et stykke ost til og kommenskringle. Irma købte tre flasker, jeg købte to. Så er der til juleaften. En middagslur på hotellet, men det var en skuffelse. Hård seng og koldt, rindende vand. Sov elendigt og vågnede med ømme fødder. Det kunne ikke lade sig gøre at få en balje op fra receptionen, så fodbadesaltet blev i kufferten. Inden middag mødtes vi til et glas kirsch på Irmas værelse. Pragtfuld middag i restauranten. Porresuppe, nakkefilet med
champignonsauce og romkage. Hvidvin dertil. Så kom der rullebord med likør, og krofatter gav et nummer på harmonika. Det var en grinagtig aften.


Torsdag 17. december


Op klokken kvarter i fem og direkte ud i bussen. Så kom der rundstykker og ost og marmelade. Men kaffen var kold og alt for stærk. Irma var dårlig og måtte lukke øjnene på hele turen hjem. Jeg havde gudskelov en kryds med og kunne sove lidt. Frokost på færgen blev der ikke noget af. Køkkenet var lukket på grund af mandefald. Jeg trak en Toblerone men kaffen tog jeg, da jeg kom hjem. Ude godt men hjemme bedst. Irma er rask nu. Tak Irma for en pragtfuld tur til det tyske.

Jytte på bogmesse

Ved en stand, svedende i sine mange lag af uld og tørklæder, briller, der dugger - tekst, der ikke kan læses uden. Belastet tarmsystem og meget luft i maven. Det er lidt svært at koncentrere sig og det skal blive godt at komme hjem til en kop theabona.

Det erotiske køkken

Jeg står i køkkenet iført mavedansertøj og svinger hofterne
til orientalsk musik, mens jeg sylter kvæder. Energien bobler i mig
som sukkeret i gryden. Min modne barm mimer kvædens frodige form
og fylde. Desværre er min mand i Elgiganten.


Sendt fra min Samsung mobil.

Landmusen Britta og bymusen Britt

Kære Britt.

Så blev jeg endelig færdig med at male bedstefars træsko færdig. De blev køkkenblå, selvom det egentlig var meningen, de skulle have været dueblå, så nu sidder jeg her og skriver med blå stænk på hænderne. Jeg blev faktisk lidt skidt tilpas, mens jeg malede, måske var det minderne, som overvældede mig, eller måske var der noget giftigt i malingen. Tænk, hvis bedstefar havde haft computer, som vi har det i dag. Så havde han måske haft sin egen netbutik med honning og ål. Jeg når ikke at skrive mere nu, men kan du ikke lige svare på, om du var interesseret i at få det nisselandskab eller ej. Hils ungerne, mange hilsner fra Britta.

Hej Britta.

Det bliver en kort mail, for jeg står og skal på lagersalg her i eftermiddag. Det er Bruuns og Day og lidt Rützou, så der skal jo nok komme vabler på dankortet. Havde du egentlig nogle gamle dynebetræk liggende fra bedstefar og bedste i f.eks. brun eller orange? Sådan nogle rigtig 70’er-nogen. Hvis det er, så vil jeg gerne komme ned til dig og hente dem, hvis de alligevel bare ligger og skal smides ud. Det samme med de gamle cykler, var det ikke en Raleigh, bedstefar havde? Jeg er startet på mit nye job, hvor jeg ligger vandret fra morgen til aften. Godt der er en ordentlig frokostordning med low-carb, så jeg kan holde formen midt i al stressen. Min portefølje vokser hurtigere, end jeg kan følge med, så det gælder om at være helt fremme i stiletten. Vi havde en EMP på 650 K allerede den første uge, så jeg var hurtigt bagud med GA’erne, men det ser jeg bare som en udfordring i stedet for et problem, så længe implementeringen forløber gnidningsløst. Suk, hvem der bare kunne tage på Skodsborg, men der er både kick-off for den nye kampagne fredag eftermiddag, og så har jeg en crossfitsession lørdag eftermiddag, så det bliver bare noget med at satse på ingefærjuice! Fik du aldrig den MMS, jeg sendte, med pigernes klimaprojekt? Der var jeg godt nok en stolt mor, og også en træt mor efter alt det papmaché. Føj, hvor det lugtede, det havde jeg lykkeligt glemt. Nå, jeg skal skinne maj ud af døren nu, vi snakkes.

K.h.

Britt

Kære Britt.

Ville du have nisselandskabet, eller hvordan var det lige med det? Jeg kan lave det med dyr eller engle, hvis du hellere vil have det. Din mor sagde godt nok, at du har så travlt. Tillykke med det nye job. Kommer I ikke snart herned og ser træskoene, de er blevet så flotte, og nu er de også hængt op. Så kan vi også snakke om nisselandskabet. Bare helst ikke en onsdag, for der er jeg ovre og longere, og for resten heller ikke weekenden 16.-18. oktober, for der er jeg til noget nisseworkshop ved Ruth.

Kærlig hilsen din kusine Britta.

Hej Britta.

Gad du kigge efter det der sengetøj og cyklerne? Og skriv hurtigt tilbage, så kommer vi på besøg, men jeg kan ikke sige hvornår, for jeg har ikke fået schedule for oktober endnu, men jeg ved, at der er mindst to messer og ti-tolv kundemøder, så det bliver nok kun lige en hurtig visit. Har du stadig din gamle mobil uden MMS eller hvad? Jeg har en gammel Samsung, du må få, hvis jeg kan finde den, for det holder ikke, at man ikke engang kan sende dig et billede!

Hilsen din smukke kusine.

Sådan bor jeg

Designeren Mette Clante bor med mand, børn og hund i en skøn gammel villa i Hellerup.

Helt i tråd med tidsånden har familien i deres indretning lagt vægt på klimarigtige og energibesparende tiltag i form af fx genbrug og naturligt lysindfald.

Vi fik lov at kigge indenfor i et hjem, hvor livsglæden, kærligheden og kreativiteten trives.

I den kombinerede arbejds- og legekrog danner det skønne retrotapet med junglemotiv en sjov kontrast til reolen, hvor kasser og kurve holder styr på børnenes legesager og mors garner og udklip.

Et kig fra dagligstuen ind i spisestuen. Familien har bevidst valgt et klassisk fjernsynsapparat på hjul fremfor et fladskærmstv, da det er let at rulle væk, når familien en sjælden gang ser film eller spiller PlayStation.

Den klassiske Wegnerstol (et arvestykke fra Mettes

barndomshjem) får uhøjtideligt modspil af et nyere sofabord

fra IKEA. Sofaen er draperet med et sengetæppe i indisk

bomuld, som er let at vaske eller farve om, hvis man er i det

humør.

En stemning af ødegård og vildmark mødes i udestuen.

Fra de to bambusstole, den ene beklædt med ægte ulveskind,

har man udsigt til terrassens sol og havens vildnis af grøn frodighed.

Billederne på hylden er signeret af Mette og indrammet af hendes mand.

Ved spisestuens massive egetræsbord samles venner og

familie om både det kulinariske og det praktiske. I øjeblikket

er det regnskab og sokkeparring, som står på dagsordenen.

Vægpanelerne i korridoren er malet med

højglans for at reflektere lysindfaldet optimalt.

Dermed sparer familien på udgifterne til elektrisk

lys, når der skal støvsuges.

Sanseligheden lyser ud af livsnyderen Mettes køkken,

hvor friske, økologiske råvarer tilberedes til lyden af musik,

valgt efter menuens tema. De brune køkkenlåger er

praktiske, når man ikke har tid til at tørre af og vaske ned.

Kusmiteen er en gave fra Mettes mand.

Vorten