Det er ikke kun, når det gælder toiletpapir og hudplejeprodukter, at det skal være det billigste af det billigste. Vi har været på shopping med Sofie Kurland, som er nødt til at gå på kompromis med både mad, mode, vin og sine idealer.
Fakta
Sofie Kurland er mellem job. Hun bor i betonforstaden Albertslund med sin mand og to børn.
Hvor køber du tøj?
»Jeg har utrolig få penge, og det begrænser det lækre udvalg. Folk siger altid, at de blander dyrt og billigt, men det kan man ikke med mit budget. Jeg kan ikke bare gå i Holly Golightly og Christian Louboutin, for der passer priserne mig ikke. Jeg er ked af at sige det, men tøj hænger bare grimmere på kroppen, når det er billigt.
Så jeg har nogle hemmelige tricks med de lokale genbrugsbutikker, bl.a. Kirkens Korshær, som så ringer til mig og siger: »Kurland! Billigt og godt til prisen er kommet hjem!« De ved, hvad jeg vil have, og jeg har lige købt en lækker orange fleecetrøje med Patrick-logo. Jeg føler mig som Jan Pytlick, der styrer håndboldslagets gang fra sidelinjen, når jeg har den på. Så jeg har en dødsrute med magiske steder, hvor jeg er sikker på, der er noget til mig. Jeg synes bl.a., at glemmekassen i svømmehallen er ret fantastisk.«
Hvilken butik besøger du mest? »Min yndlingsbutik i hele København er uden sammenligning minimarkedet på Jagtvej. Det er det billigste sted, fordi ingen af tingene er lavet fra bunden, og ejeren har altså selv været på hugst efter de billigste råvarer.
Han rejser også ud og finder datooverskredne produkter i bittesmå mellemøstlige butikker, der måske kun vil have 200 kroner for en hel palle varer, og samarbejder med ildsjæle rundt omkring i hele verden. Han har også lavet et hul i muren ind til Netto, så mange af produkterne faktisk er blevet tilgængelige, for det er lidt ærgerligt, at lækre ting skal koste så mange penge. Men det gør de, fordi de er dyre at producere, og fordi det er dyrt at være etisk.
Men tænk på, hvad minimarkedet gør for mæthedsfølelse og økonomi. Selvom jeg arbejder så lidt, som jeg gør, er jeg dronningen af fastfood, og jeg kan finde på at hente en forbagt frostpizza, som jeg bare skal putte i ovnen derhjemme i i ti minutter, og så dufter der guddommeligt.
Der er pommes frites, baconsnacks, makrelsalater, toastbrød, pulversupper, og du kan være fuldstændig ligeglad med, hvad du putter i munden, for det er bare rent fyldstof og aroma. Man kan eksempelvis købe verdens billigste kyllingenuggets hos minimarkedet, der smager, som McDonalds’ burde smage – af dobbelt friture.«
Hvor køber du sko?
»Sko køber jeg også i Kirkens Korshær eller i Tiger. Jeg elsker at forkæle mig selv med sko, og det bunder også i, at jeg økonomisk ikke er i klasse mainstream, så det er enormt rart, at jeg altid kan passe alle slags billige sko.
Jeg sidder og ligger meget derhjemme, så jeg er helt vild med sutsko fra Aldi, men jeg elsker også mine træsko med røde såler. Det eneste problem er, at jeg er virkelig dårlig til at gå i høje hæle, fordi jeg drikker meget og vælter nemt.
Jeg skvattede også til torvedag i Albertslund Centret, hvor jeg havde et par leopardprikkede buffalosko på, som var en tand højere, end jeg egentlig magtede. Da jeg så skulle tage imod en bankopræmie, faldt jeg to meter fra scenen, og så lå jeg dér. Jeg havde fejlagtigt troet, jeg kunne danse hen til podiet ligesom Ole Henriksen, men det kunne jeg altså ikke.«
Hvad med vin?
»Igen hos Tiger. Jeg kan allerbedst lide økologisk Pingus-vin, men det koster desværre alt for mange penge. Jeg er også fuldstændig vild med vine fra Meursault i Frankrig. Det er næsten lige meget, hvad man køber derfra, så er det fantastisk. Men når det gælder vine – og stort set alt andet – må jeg nøjes med 58 mellemvarer i stedet for én knaldgod ting.«
Hvor spiser du ude?
»Jeg elsker Ikeas cafeteria i Tåstrup, for der er hyggeligt og fint, og deres bearnaisesovs sidder lige i skabet. Desuden har de slankefritter, som jeg kalder dem, der er friturestegte og simpelthen så lækre. Vi spiser i det hele taget ikke så meget ude, men min søn ønskede til sin 13. fødselsdag at komme på Monarch-restaurant. Karlslunde Øst var umulig at få bord på, så vi tog på Karlslunde Vest i stedet. Et virkelig skønt sted.«
Hvad har du altid i tasken? »Læbepomade, mineralvand fra hanen og mindst én af mine overstregningstusser, som jeg bruger til at markere musthaves i butikkernes tilbudsaviser. Så har jeg eau de toiletten Bittersweet Hormonie med mig, som dufter af vanilje, rosmarin og acetone, og min Kløver Vaseline, som giver glød, energi og ensarter huden.«
Hvor køber du kaffe?
»Jeg må indrømme, at jeg er slave af Aldis gourmetkaffe, og jeg kommer i det hele taget meget i discountbutikkerne her i kvarteret omkring Roskildevej, hvor jeg ikke arbejder. Det er en hyggelig, lille landsby, vi har her.«
Hvor køber du smykker?»Jeg har en specialdesignet ring fra Egeskoven SFO, som jeg er meget glad for, og én af mine absolut yndlingsmadammer i byen er smykkedesigner Jette Bruun Svendsen, som er min svigerinde. Men det første smykke, jeg nogensinde har fået af min mand, er min intimpiercing, som jeg er utrolig glad for.
Vi havde ikke en krone, dengang han købte den, og vi levede seriøst af havregrød tre måneder bagefter, fordi alle pengene gik til det intimsmykke – og til fitnesscentret. Vi satsede stort på at komme i form og havde ikke en klink.
Jeg kan i øvrigt blive så træt af folk, der beklager sig over, at de har måttet pantsætte huset for at starte i fitnesscenter. Fordi gu’ pokker er man da nødt til at satse – hvor i alverden skulle pengene ellers komme fra?
Når man som kvinde går i banken og siger, at man gerne vil af med mormorarmene, og samtidig fortæller, at man er arbejdsløs, så får man altså ikke en rød reje. Men så må man jo belåne alt, hvad man ejer, i stedet. Hvis vi ikke havde gjort det, havde vi jo ikke slanket os en centimeter.
Så min intimpiercing betyder rigtig meget for mig, fordi det minder mig om en tid med store drømme og vovemod.«
