fredag den 7. september 2012

Dagens HappyDeal: Spar 66 % på en lækker DogFoot-behandling

Er du en hund efter babyblød hud på hænder, fødder, knæ og albuer? Så er en behandling med DogFoot-konceptet lige noget for dig.



Som den første i Danmark tilbyder kosmetolog og tantraguru Mette Clante kropsbehandlinger med DogFoot-metoden.

Hundenes silkebløde tunger forvandler din hårde hud til en fugtmættet oase af ferskenteint, næret med blødgørende enzymer fra hundenes spyt.


Hundedyrt? Nej, tværtimod!


Med HappyDeal får du behandlingen med 66 % rabat og betaler dermed kun 16 kroner for denne skønne oplevelse for krop og sjæl.

Tag dine veninder under armen og få en skøn oplevelse hos Clinique Clanté.

Når I ankommer, får I udleveret et par badesandaler (vælg mellem H2O og Yonex), et lækkert, blødt håndklæde (snowwashed) samt en hundeskål med årstidens frugt, skåret i mundrette hapser.

Tag plads i de skægge, umage loppefundsstole og stik fødderne ned i hundekurven på gulvet. Nu kan behandlingen begynde!

De små "doktorhunde" guffer tørre og døde hudceller i sig og efterlader din hud silkeblød. Det er smertefrit og en naturlig måde at fjerne døde hudceller eller eksem på.

Hundene har ikke tænder, men en evne til at suge og rense kroppen for døde hudceller.

Læn dig tilbage, og nyd en helt enestående og anderledes fodbehandling, hvor doktorhundene hjælper dig til silkebløde fødder.

Behandlingen er smertefri, men det kan godt kilde lidt, når de ru hundetunger leger sig gennem lagene af hård hud på dine problemområder.


Forvent mirakler


 
Udover fjernelse af den hårde hud stimulerer hundene også akupunkturpunkter på fødderne og dermed stimulerer de nervesystemet, øger blodcirkulationen og afspænder hele kroppen. Behandlingen har også vist sig effektiv ved skader som piskesmæld og musearm, hvor et enzym i hundenes spyt går ind og heler de sårbare områder.  


Før
Efter

Om hundene



Clinique Clantés hunde er af racen White Toothless, som er avlet med særligt henblik på DogFoot-behandlinger.
Alle klinikkens hunde tilses regelmæssigt af en dyrlæge og opdrættes udelukkende på økologisk og vegetarisk foder i form af græs og blomster fra lokalområdet.

Hver hund har en ugentlig fridag, hvor den kan hvile tungen og lade op til en ny, travl uge på klinikken.


 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar