fredag den 7. oktober 2011

Robert



Robert kan lide at sige sit eget navn - ROBERT, siger han og smiler med sine lidt udstående fortænder. Det er et godt navn. Det har sjældent medført øgenavne - ej heller kælenavne eller kalden ved efternavn - navnet eksisterer i kraft af sig selv og Robert hviler i navnet.
Robert groede overskæg i en tidlig alder - det var den gang han var aktiv søspejder - så var de nogle fyre, der lod skægget stå, men Roberts kindskæg lod vente på sig. Han tog det af og koncentrerede sig om overskægget og nu er det sgu' ved at være gammelt. Det er stadig mørkt og blankt som hovedhåret - .
Dengang Robert var på højskole mødte han sin kæreste. Det var en skide dejlig tid.  Hun hedder Anne og Robert synes stadig at hun er pissedejlig. Det siger han gerne til hende. Fx. når de vågner sammen, så kan han lægge sig og støtte sit hovede i hånden og bare kigge og smile til Anne - og så spørger han grinende: ligger du bare der og er så pissedejlig? Og så griner de begge og kysser. 
Robert bor på loftet i sine forældres hus og det går sådan set meget godt - Anne er der en stor del af tiden. Robert har bygget en slags kaneseng, og så kan man ligge under kippen og kigge ud af det lille vindue. Der ligger han og taler om fremtiden med Anne. De vil det samme, men først når de er færdige med studierne - lige nu er det praktisk at spare op og blive boende på loftet.
Robert er bange for hunde og det skyldes at han som barn blev jaget og derefter bidt af en løs hund på en gård i nærheden af hjemmet. Han blev kørt på skadestuen og blev syet og hunden blev aflivet, men siden dengang har han været ualmindelig utryg, hvis der er en hund i nærheden. Det er lidt et problem da Annes forældre har en hund - en bokser - og når den kommer ind i stuen bliver Robert stiv som en pind. Anne og Robert har prøvet at forklare om angsten for hunde, men Annes forældre har virkelig svært ved at sætte sig ind i det, og de er ikke særlig villige til at lukke hunden ude i køkkenet når Robert er til middag.
Derfor føles det som en lettelse når besøget er ovre og Anne og Robert er hjemme på loftet - her er der ikke adgang for hunde griner Robert inden han kysser Anne godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar