Røde æblekinder omkranset af pagehår. Stor pædagogisk indsigt. Børn elsker hende. Mænd er tiltrukket og får modspil, men hun er svær at nå ind til. En kvinde med drive og egne projekter og dagsorden. Når Elsebeth er fordybet i en bog, et strikketøj eller et høringssvar til lokalplanen, lukker hun totalt af for omverden.
Elsebeth har altid en god lammerullepølse i køleskabet til natmaden, som deles med manden Niels sammen med et godt glas øl, når de mødes sent om aftenen efter hver deres lange og indholdsrige dag. Børnene er store nu, det er kun den lille på 19, som stadig bor hjemme men ude i annekset, hvor hun har sit eget tekøkken. Elsebeth blander sig ikke i sine børns liv men læner sig op af den sunde opvækst med frihed under ansvar, som hun og Niels i samdrægtighed har skænket dem. Kommer de til hende, er hun der for dem, men grundlæggende er de stærke og selvstændige individer med egne løsninger på deres udfordringer.
Der er noget med Elsebeths fødder. De er små og buttede og er tre toner mørkere end resten af kroppen. Altid med neglene lakeret i mørk blommefarvet, og altid i en håndsyet tullesko uden strømper, sommer som vinter. Kun ved stærke frostgrader trækker Elsebeth i sine laplandsstøvler, foret med rensdyrpels. Igen barfodet, kun med neglelak. Jordforbindelsen er utrolig vigtig for Elsebeth, og den barfodede gang på jorden er et bogstaveligt udtryk for dette. Hun kan ikke mærke sig selv, hvis fødderne er spærret inde i en strømpe. Et enkelt trick, men det virker. ”Prøv selv”, siger Elsebeth til mange tvivlere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar