krydderurter på stribe

Persille er bare så lesbisk - bund solid betonlebbe - helt efter bogen. Persille er grov og nopret, og hvis man skal være helt ærlig ikke særlig charmerende. Stor dusk. Supplerer hvidløg. Persille spiser en portion yoghurt naturel til morgenmad fra en skål - munden krymper sig imens, og der sidder hvide rester i mundvigen. Morgenmaden indtages midt i en hedetur og i bar overkrop. Sådan kender vi Persille. Rosmarin har haft sin storhedstid, og det er blevet til en række kære minder. Rosmarin ældes med ynde og er ikke bleg for at gå på dansegulvet og udforske den nye musik. Rosmarin har deltaget i et hav af middagsselskaber og soireer og kender menuer fra 4 årtier - en del af dem lidt kedsommelige. Hun har nydt dejlige vine og kender en god bordherre på lang afstand. Basilikum prøver for ihærdigt - de andre har lyst til at råbe "slap af" ind i de grønne blade. Men man kan ikke slappe helt af i selskab med basilikum og det føles lidt synd. Der er jo ikke ondskab i urten. Det kan bare hurtigt blive for meget og for "gjort". "Lad dog tingene leve, du taler dem til døde - du forklarer og disikerer og til sidst er det hele fladt og glansløst" Åh Basilikum - hvis bare du kunne forstå. Og så er der purløg, den filur - skøre, grønne purløg.