Maj-Britt.
Det skal være med bindestreg, ellers bliver det for langt.
Det var min mors betingelse for, at far fik sin vilje og opkaldte mig efter sin svenske yndlingskusine, som var flyttet helt til Piteå og aldrig siden havde sat sine ben syd for Stockholm.
Ellers er der ikke meget svensker over mig; jeg er faktisk helt og aldeles pølsedansk, og hvorfor skulle man ikke være stolt af det.
Det er ikke så meget, jeg har med hjemmefra af interesser. Min mor og far er meget almindelige og har det bedst i en blød lænestol, når de endelig har fri fra arbejde. Jeg er også selv lidt af en sofakartoffel, faktisk har jeg en aftale med min sofa hver aften om, at vi skal se fjernsyn sammen. Men jeg har alligevel brug for noget mere i mit liv, for at jeg kan være helt tilfreds. Jeg er meget kreativ og kommer rigtig meget i Panduro Hobby. Der kunne jeg godt få en ærespris for at være deres bedste kunde. Det er bare noget af det bedste at komme ind i deres butikker og se, om der er kommet noget nyt i flamingomodeller eller bare nogle nye farver piberensere. Deres perler er jeg også helt vild med, men de er alt for dyre, så jeg venter med at slå til, indtil Netto har perler på tilbud. Det er altså rimelig skørt, men jeg var engang rundt i syv forskellige Nettobutikker for at købe så mange som muligt. Jeg fik endda min mor til at tage rundt i to Nettoer for at få de koralfarvede rørperler, som var gået som varmt brød de andre steder. Der er ikke mange, som kender mig, der ikke har en MajB-halskæde eller et par MajB-øreringe, som jeg har lavet til dem. Ikke mænd, selvfølgelig, men jeg har faktisk en herreserie på tegnebrættet, det skal bare være mere noget med sølvperler og sort gummi og måske noget læder. Det er bare ikke noget, jeg går og plaprer op med, for jeg har før været ude for, at mine idéer er blevet stjålet af folk, jeg stolede på, og pludselig har alle bare gået rundt med det, jeg kalder falske MajB-smykker, og det er bare not fedt.
Det var min mors betingelse for, at far fik sin vilje og opkaldte mig efter sin svenske yndlingskusine, som var flyttet helt til Piteå og aldrig siden havde sat sine ben syd for Stockholm.
Ellers er der ikke meget svensker over mig; jeg er faktisk helt og aldeles pølsedansk, og hvorfor skulle man ikke være stolt af det.
Det er ikke så meget, jeg har med hjemmefra af interesser. Min mor og far er meget almindelige og har det bedst i en blød lænestol, når de endelig har fri fra arbejde. Jeg er også selv lidt af en sofakartoffel, faktisk har jeg en aftale med min sofa hver aften om, at vi skal se fjernsyn sammen. Men jeg har alligevel brug for noget mere i mit liv, for at jeg kan være helt tilfreds. Jeg er meget kreativ og kommer rigtig meget i Panduro Hobby. Der kunne jeg godt få en ærespris for at være deres bedste kunde. Det er bare noget af det bedste at komme ind i deres butikker og se, om der er kommet noget nyt i flamingomodeller eller bare nogle nye farver piberensere. Deres perler er jeg også helt vild med, men de er alt for dyre, så jeg venter med at slå til, indtil Netto har perler på tilbud. Det er altså rimelig skørt, men jeg var engang rundt i syv forskellige Nettobutikker for at købe så mange som muligt. Jeg fik endda min mor til at tage rundt i to Nettoer for at få de koralfarvede rørperler, som var gået som varmt brød de andre steder. Der er ikke mange, som kender mig, der ikke har en MajB-halskæde eller et par MajB-øreringe, som jeg har lavet til dem. Ikke mænd, selvfølgelig, men jeg har faktisk en herreserie på tegnebrættet, det skal bare være mere noget med sølvperler og sort gummi og måske noget læder. Det er bare ikke noget, jeg går og plaprer op med, for jeg har før været ude for, at mine idéer er blevet stjålet af folk, jeg stolede på, og pludselig har alle bare gået rundt med det, jeg kalder falske MajB-smykker, og det er bare not fedt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar