mandag den 5. september 2011

Talen til Anita

Jeg vil lige tillade mig at sige et par ord til min hustru - lad mig se
- jeg har skrevet lidt ned -

1 liter letmælk, en bakke æg, 250 gr. kalv og flæsk ....hov, det var
vist den forkerte seddel - om igen.
...
Det´en ommer ....

Kære Anita,

så er dagen kommet. Dagen, vi har ventet på, talt om, glædet os til og
set frem til. Alle vennerne sidder her omkring dig. Peter, Bente, Tommy,
Ib ... Børnene er her selvom de nok hellere sad et andet sted end med os
gamle røvhuller. Men de sidder her sammen med os andre for at hylde dig
- Anita. For det er dig det handler om i aften. 

Du har gennem alle årene stået som den, der holdt sammen på familien. Du
har været min bedste ven - og er det stadig, børnenes kærlige mor. Du
har kunnet sige til og fra på de rigtige tidspunkter - ikke mindst når
det kommer til mig - der er du sgu ret god til at sige både til og fra.
Men også i andre tilfælde Anita og det respekterer jeg dig super meget
for.

Du er ikke bange for at sige din mening. Det har givet nogle sammenstød,
og det skal ikke være nogen hemmelighed at bølgerne til tider går højt
herhjemme - specielt når mor prøver at blande sig - eller hjælpe som hun
kalder det og det kan være alt fra børneopdragelse, indretning og til om
hundende må være i sofaen der bliver diskuteret. Lad det bare være sagt
- Anita ved godt hvor skabet skal stå OG DER BLIVER DET STÅENDE, indtil
hun siger noget andet.

Anita taler en del. Det ved i nok alle sammen. Og det ved de også hos
TDC - og postbudet ved det, for det er ham, der har fået hekseskud af at
bære telefonregningen hen til brevsprækken. Og inde på servicecentralen
kender de Anita ved fornavn - de ryster i bukserne når hun ringer - jeg
tror de har sat en Anita-alarm på linien, så de kan se når hun ringer.
Og så sidder der altså en som får røde ører og det sker flere gange om
ugen at Anita har en lille sag at diskutere med TDC. Men - du får din
vilje og hvis der er noget du ikke er enig i, så bliver du ved med at
tale din sag indtil du får en løsning. Du er en jernkvinde og jeg bliver
sgu forelsket i dig igen, når jeg ser dig sidde der for bordenden så
smuk med dit lyse hår og dine øjne der er mere blå end havet og i din
fine kjole med flæse og tyl og jeg skal komme efter dig.

Jeg glæder mig til at fejre dig igen når vi om kort tid drager 14 dage
til San Torino og jeg er sikker på at vi får en kanon tur.

Skål min skat - skål for Anita - (49 korte og et langt - HAHAHA)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar